Snaps & Skaldyr
Til forsiden

Snaps & Skaldyr blev efter et udmærket initiativ af Michael Christophersen stiftet énstemmigt tirsdag d. 6. oktober 2009 kl. 20:43 ved et behageligt, indledende møde afholdt på Nordisk Brænderi i Hjortdal, hvor værten Anders Bilgram gavmildt trakterede med et bredt udvalg af destillater.

Under lettere indflydelse af de fine produkter vedtog forsamlingen at mødes 4 gange årligt for at berige hinanden og vores nærmeste omgivelser ved hjælp af hygge, debat og fælles oplevelser - selvfølgelig godt garneret med veltilberedt mad & tilsvarende drikkevarer.

Betegnelsen Snaps & Skaldyr skal i sidstnævnte forbindelse ikke nødvendigvis fortolkes alt for bogstaveligt - det kunne også sagtens være Rødvin & Rådyr eller Whisky & Vildlaks, men næppe Sødmælk & Småkager!

Snaps & Skaldyr bestræber sig vedholdende på at være et uformelt, upolitisk, nonprofitabelt og ikke-religiøst netværk for voksne mænd med tilknytning til Hanherrederne og de nærmeste omegne.

- og så venter vi og ser, hvad der sker ...

Nyttige links
Arrangementer
Medlemmer